Liv under Tørklædet

10 februar 2016
Liv under Tørklædet

International livsstil


Af: Karsten Riise


Hun gik aldrig med tørklæde.

En moderne kvinde. Hun bor i en vestlig storby. 34 år - ingen børn. Karriere med gang i. Tyrkisk afstamning, opdraget ikke-religiøst med vestlige tanker fra hun var lille. Begge hendes forældre havde fortalt hende, at det ikke var nødvendigt at tro på Gud – det vigtigste var at gøre gode ting. Storbyen er hendes hjem. Det kunne have været København.

Som moderne vestlig kvinde tog hun afstand fra Tyrkiets islamiske tendenser. Hun syntes, at den tyrkiske præsident Erdogan’s holdninger og syn på kvindens plads i samfundet var dårlige for kvinder. Hun talte flydende tyrkisk, men havde ofte dårlige oplevelser som kvinde, når hun rejste alene i Tyrkiet.

For sit vestlige arbejde skulle hun til Tyrkiet for at se arkæologiske udgravninger i Urfa, en konservativ religiøs by. Hun savnede alkohol i minibaren. Hun havde ærgrelser på hotellet. En af de vigtigste attraktioner i Urfa er en grav, hvor Abraham måske blev født. Her kommer kvinder kun ind med tørklæde. Hun ejede ikke et tørklæde, så hun købte et tørklæde på et marked på vej til Abrahams grav. Efter besøget i Abrahams grav glemte hun at tage tørklædet af igen. Det første hun bemærkede var, at verden var forandret. Alle var så meget sødere. Hvor der før var trængsel, følte hun nu plads. Hun så et par smukke unge piger gå arm-i-arm i parken. De smilede varmt til hende, som om de var hendes veninder. Da hun skulle tage bussen var den lige kørt ud fra bus-stoppestedet. Bus-chaufføren stoppede bussen midt i trafikken og åbnede døren, for at hun kunne komme ind. Chaufføren rakte armen ud til hende og kaldte hende ”søster”. Hun var som del af en familie. Tyrkiske mænd åbnede butiks-døre for hende. Det havde hun aldrig oplevet før.

Hendes verden var forandret på en skøn måde.

Hvor længe kunne hun gå med det tørklæde? En dag? For evigt? Dét fik hende til at tænke på, hvorfor hun aldrig havde båret tørklæde før. På grund af ”princip”? Hvilket princip? Hvorfor havde hun aldrig fået børn, sådan som muslimsk skik er for kvinder? Hun savnede børn. Var det vigtigere at gå til receptioner og snakke med en mand/kvinde, som kun var interesseret i at bruge hende til PR? Hvorfor havde hun valgt den livsstil hun havde? Var det rigtigt for hende, eller fordi sådan gør kvinder i vesten? Tankerne fløj gennem hovedet på hende. Her var hun pludselig velkommen. Accepteret. Og beskyttet. Hun følte sig beskyttet - og værdsat - som kvinde.

”Er du stadig hos os?” spurgte receptionisten, ikke uden humor, da hun kom tilbage på hotellet.

”Naturligvis” svarede hun – ”hvem kunne tænke sig at forlade Urfa?”


Historien er oplevet af Elif Batuman, som har skrevet om at være kvinde uden og med tørklæde i The New Yorker, 8 februar 2016.

~

dansk tekst
Karsten Riise

Kvinder i Dialog - anerkendelse

30 april 2018

Kvinder i Dialog bør Anerkendes

Af: Karsten Riise

Kvinder i Dialog er en muslimsk gruppe af kvinder, som insisterer på deres ret til at bære burka. De har disse dage markeret sig som en gruppe af selvstændigt tænkende, og modige mennesker – noget der er mangel på i det ensartede, mindre og mindre afvigelsestolerante danske land. Kvinder i Dialog handler ikke på en pop-bølge ud fra dagens stats-politisk godkendte mode-meninger, eller #MeToo mandehad-kampagne, men ud fra en mere langvarig overbevisning, som umiddelbart virker både ærligt gennemtænkt og gennemfølt.

Hvad Kvinder i Dialog rent religiøst mener om mange detaljer, ved jeg ikke, og muligvis vil jeg have andre synspunkter på meget. Men Kvinder i Dialogs visning af mod til egen tænkning og individualitet bør resten af Danmark lære noget af. I stedet for at Danmark som i børnehaven prøver at presse individet til at mene og gøre dét som autoriteter mener er rigtigt for alle, og som den danske stat og dens repræsentanter har ”vedtaget” som ”acceptabel” livsførelse. Personligt tror jeg ikke, at der findes én eneste ”rigtig” Islam, Kristendom, Ateisme, Kommunisme, Neo-Liberalisme, stats-tro eller anden overbevisning, som alle bare skal følge. Og derfor gør Kvinder i Dialog ret ved at tage personligt ansvar ved at handle på deres egen samvittighed. De handler som militærnægtere, der også træffer et valg, ofte med egne omkostninger.

Når jeg selv et par gange har læst Koranen kunne jeg ikke finde nogen sætning om burka, niqab, slør og alt det der. Koranen har nogle hints i retning af, at kvinder bør tildække deres kropslige ”smykker”, men ord såsom ”tildækning” og ”smykker” kan jo praktiseres vidt forskelligt: Er en kvindes kropslige ”smykke” hele hendes krop, som derfor skal tildækkes med burka, eller kun hendes skridt, som iflg. vestlige badetradition jo også ofte kræves tildækket, men blot med en trekant af en bikini-underdel? Tradition er et overset aspekt af Tro, i forhold til de højtidelige omtaler af en ”bog” (uanset hvilken bog, i hvilken Tro). Mange gamle Tros-retninger, feks. Zen, kan klare sig fint uden ”bog”, men ikke uden Tradition. Det er op til den enkelte, hvorvidt den enkelte i sin Tro tillægger ”Bogen” status som eneste tros-kilde - eller ofte i praksis rettere ”bøgerne”, hvor nogle udvider antallet af bøger, i Islam til Hadith (Profetens gerninger), eller videre til Fiqh (Islamiske principper). I Kristendommen fik disciplen Thomas, der loyalt havde fulgt Jesus, forkastet sig evangelium af kirke-traditionen, hvorimod apostlen Paulus, der først ville destruere Kristendommen, fik alle sine breve ophøjet til ”bog” i stedet.

At ikke kun ”Bogen” (og der ER jo mange helligskrifter) er en kilde til Tro, dét er en af de grundlæggende årsager til, at vi trods forskellige menneskelige problemer i den Katolske kirke gennem årtusinder stadig må respektere den Katolske kirkes grundlæggende kritik imod Protestanter og Evangelister: Katolikkerne kalder med rette Evangelisterne for ”bogstavtro”. Den Katolske kirke viderefører organisk nogle vigtige trosmæssige traditioner gennem to tusinde år. De mange splintrede Evangeliske trosretninger er selv mere traditionsbundne i forhold til ”Bog”, end de ofte vil vedkende sig, og deres Evangeliske udvalg af traditioner om hvad, der bør læses og ikke læses og hvordan, er ofte enten håndplukket fra den Katolske kirke, eller grundlagt af Protestantismens egne apostle som Luther, Calvin osv. Denne sammenligning indenfor Kristendommen her kun bragt for at illustrere, hvordan der også kan eksistere et samspil mellem ”bogstav”, fortolkning og Tradition indenfor Islam.

Selve Biblens sammensætning er intet andet end Tradition, tekster valgt af mennesker. Her står Koranen stærkere end Biblen. Men Traditionen kommer stadig ind som en vigtig faktor, også indenfor Islam, uden at Tradition gennem dens autoriteter og bærere af den grund bør være evig og ubøjelig. Alt dette er i sidste ende den enkeltes overbevisning og afgørelse. Nogle danskere har én konklusion – Kvinder i Dialog en anden. Ved at følge argumenterne får vi ikke kun indblik i hinanden, men også i os selv.

Den enkelte, uanset om Kristen, Muslim, stats-afgudsdyrker, eller noget andet, må træffe sine egne livsvalg. Ikke kun mht. valg af Tro (alle har én), men også i sin personlige daglige måde at leve sin Tro på. Kvinder i Dialog har taget et standpunkt, som de i modsætning til mange danskere tør leve deres liv på, trods manglende forståelse i omgivelserne. Dem kan det mere og mere ens-lignende danske samfund lære af.


Karsten Riise
Partner & Editor

CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT

Nytår 2018

Om Tro

Af: Karsten Riise

Til jul var filosoffen Mehdi Kacem i Information (22.12.2017). Han var rystet af erkendelsen af det Onde i hans ”rationelle” filosofi. Samt af Menneskets stigende Kundskab om Teknologi fra stenøkse til IT som et ”syndefald” – teknologi muliggør større Ondskab. Teknologi har en "neutralitet" - den kan bruges til alt muligt. Teknologiens "neutralitet" er derfor ikke neutral, men problematisk. Kontrol-teknologi er et eksempel: For at gøre borgerne ”trygge” indfører Staten social kontrol Teknologi på individ-niveau. Dét åbner for Ondskab som nemt bliver langt større, end sjælden terror.

Tror man, at det Onde eksisterer, så tror man på Noget, og må også tro på noget Godt. Hvor kommer det fra? Fra ét sted – en Gud eller Staten? Er der en forbindelse? Tortur udøves i ”det godes” navn, både religiøs ensidighed og USAs hemmelige fængsler. ”Lykke-staten” Danmark er også fedtet ind med Ondskab og tortur. Teknologi og Stat frister med illusioner om almagt. Staten skal bare have endnu videre rammer og mere Teknologi, så kan Staten løse alle sociale ubehag osv.

Zen har ikke samme begreb om Ondt og Godt. Zen viser, at dybe indsigter om disse ting ikke bare kan findes rationelt eller i en hellig bog, men ved at leve bevidst. I Teosofien er Godt og Ondt er bundet til bevidsthedsniveauer. Når vi lærer om ét sæt af Godt og Ondt, konfronteres vi med nye.

Hver enkelt er udfordret. Livet skal leves med bevidsthed, gerne studier og refleksion. Vi kan forme en Livsholdning, som må holde - og hvis ikke, fører det til Livskrise og forhåbentlig ny Afklaring. Livskrisen mærkes hos filosoffen. Hvad han ikke har afklaret, er Tro. Tillid til noget, som er meget større end os selv. Der er ting, vi kan gøre, og andre ting ligger uden for. Men at være tro mod sin Tro indebærer også imperativ, noget vi MÅ gøre, vi må igennem. Være Ægte, for ikke at leve på falskhed, løgn - og Ondskab.

Det er bedre at have Tro - selvom det Onde er stærkt, så er det Gode stærkere.

Godt Nytår.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT