Friday, January 5, 2018







Nytår 2018

Om Tro

Af: Karsten Riise

Til jul var filosoffen Mehdi Kacem i Information
(22.12.2017). Han var rystet af erkendelsen af det Onde i hans ”rationelle” filosofi. Samt af Menneskets stigende Kundskab om Teknologi fra stenøkse til IT som et ”syndefald” – teknologi muliggør større Ondskab. Teknologi har en "neutralitet" - den kan bruges til alt muligt. Teknologiens "neutralitet" er derfor ikke neutral, men problematisk. Kontrol-teknologi er et eksempel: For at gøre borgerne ”trygge” indfører Staten social kontrol Teknologi på individ-niveau. Dét åbner for Ondskab som nemt bliver langt større, end sjælden terror.

Tror man, at det Onde eksisterer, så tror man på Noget, og må også tro på noget Godt. Hvor kommer det fra? Fra ét sted – en Gud eller Staten? Er der en forbindelse? Tortur udøves i ”det godes” navn, både religiøs ensidighed og USAs hemmelige fængsler. ”Lykke-staten” Danmark er også fedtet ind med Ondskab og tortur. Teknologi og Stat frister med illusioner om almagt. Staten skal bare have endnu videre rammer og mere Teknologi, så kan Staten løse alle sociale ubehag osv.

Zen har ikke samme begreb om Ondt og Godt. Zen viser, at dybe indsigter om disse ting ikke bare kan findes rationelt eller i en hellig bog, men ved at leve bevidst. I Teosofien er Godt og Ondt er bundet til bevidsthedsniveauer. Når vi lærer om ét sæt af Godt og Ondt, konfronteres vi med nye.

Hver enkelt er udfordret. Livet skal leves med bevidsthed, gerne studier og refleksion. Vi kan forme en Livsholdning, som må holde - og hvis ikke, fører det til Livskrise og forhåbentlig ny Afklaring. Livskrisen mærkes hos filosoffen. Hvad han ikke har afklaret, er Tro. Tillid til noget, som er meget større end os selv. Der er ting, vi kan gøre, og andre ting ligger uden for. Men at være tro mod sin Tro indebærer også imperativ, noget vi MÅ gøre, vi må igennem. Være Ægte, for ikke at leve på falskhed, løgn - og Ondskab.

Det er bedre at have Tro - selvom det Onde er stærkt, så er det Gode stærkere.
Godt Nytår.


Karsten Riise
Partner & Editor


CHANGE NEWS &
CHANGE MANAGEMENT